Ankestyrelsen: Bland jer uden om udenrigspolitik – for det meste

Må man flage med det palæstinensiske eller det israelske flag, eller er kun det ukrainske tilladt? Og må man boykotte varer fra bestemte områder eller opfordre Folketinget til at føre en bestemt politik?

Den slags spørgsmål er jævnligt dukket op, siden Rusland invaderede Ukraine, og især siden krigen mellem Hamas og Israel blussede op i efteråret.

Flere byråd har haft forslag til behandling, som enten er blevet afvist med henvisning til, at kommuner ifølge kommunalfuldmagten ikke må bedrive udenrigspolitik, eller de er udsat, fordi man afventede en nærmere instruks fra Ankestyrelsen.

Den er nu kommet. Og selv om det understreges i udtalelsen, at den ikke kan forventes at give svar på alle tvivlsspørgsmål, er der lidt at læne sig op ad.

Humanitær bistand og fair trade

Ankestyrelsen fastslår, at kommuner i nogle helt særlige tilfælde kan fravige den altovervejende hovedregel om, at de ikke lovligt må gøre eller mene noget udenrigspolitisk. 

En undtagelse er, at kommuner har lov at yde støtte til humanitær bistand i udlandet.

En anden undtagelse er, at kommuner må tilrettelægge deres indkøbspolitik med en begrundelse, der er i overensstemmelse med en udenrigspolitisk tilkendegivelse vedtaget i Folketinget.

Indkøbspolitikken kan også tage saglige hensyn til fx at tage et samfundsansvar i udlandet ved at foretrække Fairtrade-mærkede produkter, men det må ikke være ledsaget af udtrykkelige synspunkter om fremmede regeringers håndtering af spørgsmålene.

"Kommunerne kan under de samme betingelser også informere om muligheden for at tage samfundsansvar i udlandet. En underliggende (og uudtalt) forudsætning af udenrigspolitisk karakter er ikke i sig selv en udenrigspolitisk meningstilkendegivelse i den forbindelse," skriver Ankestyrelsen.

Endelig må kommunerne i helt ekstraordinære situationer agere udenrigspolitisk, hvis det sker på opfordring fra regeringen med bred opbakning fra Folketinget. Som eksempel nævnes opsigelse af venskabsbysamarbejder og andre kontrakter med henvisning til krigen i Ukraine, ligesom det er tilladt at flage med ukrainske flag.

Et minuts stilhed kan være o.k.

Derudover er det ikke en kommunal opgave at mene noget, hverken mundtligt eller på skrift, om udenrigspolitik, heller ikke hvis det er i overensstemmelse med regeringens udenrigspolitik, skriver Ankestyrelsen.

Den har overvejet, i hvilken udstrækning kommunerne må lave symbolske handlinger som at flage med udenlandske flag. Men det kræver efter styrelsens vurdering en udtrykkelig eller i hvert fald en meget tydelig indirekte opfordring fra regeringen med bred opbakning fra Folketinget.

Blandt tidligere eksempler er, at det blev fastslået tilbage i 1980'erne, at kommuner ikke lovligt kunne erklære sig som atomvåbenfri zoner. 

Retsstillingen er mindre klar, hvis en manifestation er begrundet i humanitære forhold, fx et minuts stilhed i sympati med ofre for krig, sult eller katastrofer, hedder det. Ankestyrelsen ender på, at det så må være i orden med en manifestation, men den må ikke indeholde synspunkter om fremmede staters m.v. handlen.

"Kommunalbestyrelsen må således vælge sine ord med omhu," hedder det.

 

Hele udtalelsen kan læses her.